kundeservice
02. marts 2010 11:30 -

Send artiklen Tuco bygger Danmarks hurtigste sejlbåd til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Tuco bygger Danmarks hurtigste sejlbåd
Trimaranen bliver den mest ekstreme båd der har sejlet i Danmark og forventes at slå alle danske kapsejladsrekorder. Grafik: Tuco
Se flere billeder

Tuco bygger Danmarks hurtigste sejlbåd

En drengedrøm bliver, i starten af maj, til virkelighed på Tucoværftet i Faaborg. Her ventes den 40 fod lange trimaran, en treskroget sejlbåd, nemlig at være klar til søsætning.

- Vi har haft en drøm om at lave en supersjov båd. Så det er lidt en kombination af en drengedrøm og vores formåen her på værftet, fortæller direktør Jonas Pedersen om han og kammeraterne Jakob Groth og Jakob Frosts projekt med trimaranen, der er tegnet af den engelske bådkonstruktør Nigel Irens.


Båden ventes at blive Danmarks hurtigste med en topfart på 40 knob.

- Det bliver den mest ekstreme båd, der er bygget og kommer til at sejle i Danmark, og vi forventer at slå mange rekorder, siger direktøren smilende og oplyser, at båden i første omgang skal deltage i de danske sejladser, som blandt andet Fyn Rundt og Sjælland Rundt.

På de mange sejladser vil stjernesejler Stefan Myralf være skipper, mens Jonas Pedersen, Jakob Groth og Jakob Frost selv agter at være en del af den 4-6 mand store besætning på den nye hurtige båd. De øvrige pladser er besat, og listen over andre, der gerne træder til, er lang, oplyser Jonas Pedersen.

Besætning og båd bliver bakket op af sponsorer, hvoraf nogle stykker er på plads. En eventuel hovedsponsor vil direktøren dog ikke afsløre.

Alle materialerne er sponseret og med 1470 kilo af slagsen til en cirkapris på 200 kroner kiloet kommer selve materialeprisen op på knap 300000 kroner.

Trimaranen bliver lavet i kulfiber, hvilket er et meget let materiale.

- Kulfiber er spydspidsen inden for composit og så rammer vi også noget miljørigtigt med den her båd, siger Jonas Pedersen og fortsætter:

- Hvis båden skulle være bygget i glasfiber, ville den veje tre gange så meget.

Udover materialerne til selve båden kommer sejl og andet udstyr til båden oveni, som også er sponseret.

Antallet af arbejdstimer er der ikke tal på, da gutterne går og arbejder meget på båden selv, så en egentlig pris på en sådan hurtigsejler, kan vi heller ikke få et bud på.

Men én ting er sikkert, båden vil komme til at ligge i Faaborg Havn, og hvis alt går efter planen, i starten af i maj.

- Om der umiddelbart er en plads, hvor den kan gå ind, ved vi ikke, men det må vi snakke med havnefogeden om, afslutter Jonas Pedersen.
Tuco bygger Danmarks hurtigste sejlbåd
Bådens treskroget konstruktion kombineret med det lette materiale kulfiber vil gøre båden til den hurtigste sejlbåd i Danmark. Grafik: Tuco


flexblock