Bronzefundved ArreskovSø
Bronzefund
ved Arreskov
Sø
Bronzeremhægten er ikke meget mere en 2 cm lang og har formentlig været brugt til at lukke yderbæltet på en mandsdragt i 12-1300-tallet.
Foto: Asger Kjergaard, Odense Bys Museer
Gærup: Under kortlægningen af området omkring Arreskov Sø er en gruppe amatørarkæologerne stødt på en sjælden genstand.
Et bronzesmykke, eller nærmere en remhægte, der formentlig har været brugt til at lukke yderbæltet på en mandsdragt.
- Vi fandt den da vi kortlagde området omkring gården Søbo, fortæller amatørarkæolog Leif Rasmussen, der indleverede fundet til Odense Bys Museer.
Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen skønner at remhægten er fra år 1200-1300 og er af dansk oprindelse.
- Hægten har dyrelignende motiver og det er typisk dansk, fortæller han og fortsætter:
- Den er ikke helt almindelig, og det er bestemt ikke noget almindelige mennesker på den tid gik rundt med, fortæller museumsinspektøren.
Det er derfor ikke sandsynligt at hægten har tilhørt en af de bønder der boede på egnen.
- Hvis vi skal sætte lidt historie på, kan man forestille sig, at det har siddet på en ridder fra slottet, som måske har været på rundtur og har tabt hægten undervejs.
Men den historie er naturligvis kun gætteri, dog er en ting sikkert, hægten er utroligt fin og i god stand.
Sådan et fund er Danefæ og hægten er efter rensning på Odense Bys Museer indsendt til Nationalmuseet for at blive registreret. Sidenhen returneres remhægten til Odense Bys museer, hvor den kommer til at indgå i den store samling af effekter fra hele Fyn.
