Filmiljøet holderpå de unge
Filmiljøet holder
på de unge
Annonce:
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Faaborg: Mange af Fyns unge mennesker bliver på øen grundet det rige filmmiljø, mener Michael Woelke, der underviser på filmværkstedet ”Station Next” i Faaborg.
- Flere af de unge, der har fulgt undervisningen på ”Station Next” vælger at blive i Faaborg for at tage deres ungdomsuddannelse, fortæller han. Filmværkstedet, der finder sted en eftermiddag ugentligt, er så populært, at unge i dag valgfarter til Faaborg fra Langeland, Odense og Nyborg for at deltage i undervisningen. På filmværkstedet lærer de 13-18-årige, hvordan man producerer film.
- Hos ”Station Next” lærer de unge at lave film på den rigtige måde fra begyndelsen, fortæller Mikael Woelke, der leder projektet for tredje år i træk.
- Min drøm er, at en af filmfolkene fra ”Station Next” en dag vil stå på podiet, tage imod en Oscar og sige: ”Det hele startede på ”Station Next” på sydfyn, hvor jeg startede med at lave film som 14-årig”, siger Mikael Woelke.
Han kan allerede nu se, at eleverne, der har lært at producere film på ”Station Next”, er efterspurgte i filmbranchen.
- På en måde frygter jeg lidt, at vi sejrer os selv lidt ihjel - ment på den måde, at vores elever bliver så dygtige, at de forsvinder til København, siger Mikael Woelke.
Tidligt i branchen
Fordelen ved ”Station Next” er ifølge Mikael Woelke, at de unge så tidligt bliver fortrolige med filmudstyret og branchen i det hele taget:- De får i højere og hurtigere grad et tilhørsforhold til den professionelle verden, når de starter så tidligt, siger Mikael Woelke, der håber, at filmmiljøet vil få vokseværk på Fyn i de kommende år.
- Jeg håber, der i fremtiden vil komme flere filmfolk hertil, og at nogle af dem, som er uddannet fra ”Station Next” vil tage på filmskolen i København og bagefter komme tilbage og undervise her, siger han.
Faren ved filmen
Det går godt for ”Station Next”, men der er da også visse ting, som bekymrer Mikael Woelke ved fremtiden med filmene.- Man kunne frygte, at der pludselig vil opstå et vakuum, hvor folk har fået nok af film, og hvor interessen ikke vil være så stor mere, siger Mikael Woelke.
Lige nu ser det dog ikke ud til, at interessen for film er dalende.
11 filmhold har ugentligt undervisning i filmproduktion eller teori på Faaborg Gymnasium. Enten fordi de er tilknyttet ”Station Next”, eller fordi de har valgt at have mediefag i gymnasiet.
Opbakning fra miljøet
- Der er lokal opbakning omkring ”Station Next” og filmmiljøet generelt, siger Mikael Woelke og understreger, at det gør en kæmpe forskel både for undervisere og elever.Michael Woelke mener derfor også, at kommunen på trods af krisetider fortsat vil støtte projektet
