Faaborg

Plant for
fremtiden

Efterår på landet: Den store have giver fantastiske muligheder, og efteråret er en god tid at tilføre den nye vækster, for efterår er plantetid!

Plantecentrene bugner i denne tid med buske, træer, hækplanter osv., som bare tørster efter at blive plantet ud i Danmarks haver. Efter-år er nemlig plantetid for rigtig meget, og hvis I vil skabe fornyelse i den store have på landet, kan I passende begynde med en indkøbstur til plantecentret her i efterårsmånederne.

Efterår er en fin plantetid, fordi jorden normalt både er lun og fugtig på denne tid af året. Det meste kan plantes, men der er naturligvis undtagelser. Af hensyn til risikoen for svidning bør stedsegrønne træer og buske eksempelvis ikke plantes for sent. Men spørg jer frem i plantecentret. Her har man det fulde overblik over, hvad I skal være forsigtige med at plante lige nu.

De levende produkter fra plantecentret kan umiddelbart virke lidt kostbare. Men prøv at betragte indkøb af planter som en investering i fremtiden. Det æbletræ på halvanden meters højde til måske 200 kroner, du køber nu, vil i løbet af få år give et stort årligt udbytte. I vil kunne glæde jer over træets blomstring om foråret, og I vil med fryd kunne følge, hvordan de lækre æbler modnes. Og da træet holder jeres tid ud, kommer I garanteret til at spise for rigtig mange gange 200 kroner æbler af egen avl!

Det kan være en god ide at plante lidt hvert år. Når man har besluttet sig for at etablere en frugthave med ti æbletræer, så sker det naturligvis i ét hug. Men dertil kommer en fortløbende og trinvis fornyelse af havens planter. Træer, der blevet for dominerende, skal væk og nye plantes, og på den måde er haven i evig forandring.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30