GodsetSteensgaardfår nyeejere
Godset
Steensgaard
får nye
ejere
Annonce:
Riis Rejser
Rundrejser med bus og fly
Steensgaard får nye ejere fra årsskiftet. Godset har været i familien Hansens eje siden 1938.
Foto: Jørgen Outzen.
C. P. M. Hansen ejer sammen med familiens fire børn godset i et anpartsselskab.
Ingen af børnene ønsker at drive godset videre.
Derfor har familien i enstemmighed valgt at afhænde Steensgaard Gods.
Med vemod
Godsejer C. P. M. Hansen udtaler i pressemeddelelse:- Efter store overvejelser i familien er det med vemod, at vi har besluttet at sælge godset pr. 1. januar 2011. Godset har dannet rammen om familiens dagligdag indtil 1980, hvor min kone og jeg flyttede til Schweiz. Siden har jeg kun på sidelinjen som anpartshaver fulgt med i godsets drift. I årenes løb har vi bestræbt os på at bevare godsets historiske egenart samtidig med, at den daglige ledelse har udviklet godsets drift til et moderne land- og skovbrug. Det synes jeg faktisk er lykkedes. Så det er med en vis stolthed, at familien overdrager Steensgaard Gods til de nye ejere.
De nye ejere, Ann Kersti Møller Wiesinger og Henning Wiesinger, vil fortsætte den nuværende land- og skovbrugsdrift.
Derfor tilbydes godsets medarbejderne under daglig ledelse af godsforvalter Kristian Gernow fortsat beskæftigelse på Steensgaard.
Steensgaard Gods er på ca. 800 ha med såvel mark- som skovbrug samt en besætning på ca. 500 jerseykvæg med produktion af mælk og kalvekød.
