Faaborg
Kartoffelavler fik eget pladestudie

Kartoffelavler
fik eget
pladestudie

Annonce:

Lej feriehus

Feriehuse med last minute rabat

- Det er mest af nostalgiske grunde, jeg beholder det gamle lydstudie i reolen her bagved, siger Alex Nielsen. Sidste år fik han nemlig et moderne digitalt lydstudie, der fylder mindre og kan mere, så nu udgiver han sin egen musik.
Foto: Tim K. Jensen
Horne: Snart 60-årige Alex Nielsen fra Horne har indrettet sit eget private lydstudie i privatboligen, og indspillet hele to CD’er sidste år.

I løbet af sommeren kom den første CD; Alex, med ene selvkomponerede sange, der i blandt hans nye sang ”Jeg vandrer med længsel”, som lå på Radio Midtfyns Dansktop i hele ni uger i efteråret.

Straks efter afleverede Alex Nielsen CD’en Harmonika Country med instrumental-musik til Radio 2000 og Radio Midtfyn. Også den blev spillet flittigt.
Kartoffelavler fik eget pladestudie

- Næste skridt bliver at få CD’erne ud i butikkerne, så de kan blive solgt, men det kommer! lover Alex Nielsen.

Ikke alene har han indrettet sit eget pladestudie; han har skam også sit helt eget en-mands-pladeselskab ved navn Alex’s Studio. Plus han er registreret hos NBC, så han må sælge sin produktion.

Fandt melodien

Alex Nielsen fandt melodien allerede som 16-årig, da han første gang optrådte med sin guitar. Siden blev det til mange år som ungkarl og musiker, først på højfjeldshoteller i Norge,så på Hotel Sønderborghus, Ambassadør i Odense, og hvad stederne ellers hed. Det var sjovt, men undertiden også hårdt at rejse rundt med harmonika og keyboard.
Kartoffelavler fik eget pladestudie

Da Alex Nielsen mødte sit livs kærlighed, Lilli, for 12 år siden, fandt han endnu en gang melodien.

- Du er den pige, jeg altid gik og drømte om. Dejlige Lilli (...) så blev det til virkelighed, min gamle ungdomsdrøm, sang han om sit livs kærlighed, som han mødte, da han spillede på Kauslunde Kro ved Middelfart.

Lilli gengældte kærligheden, og sammen drev de to gårdbutik fra et lille træhus ved bopælen i Horne. De levede af at sælge nye kartofler, ærter og jordbær om sommeren.

Kartofler for fuld musik

De knoklede med kartoflerne og fremstillede porcelæn og keramik, som de solgte i gårdbutikken. Samtidigt tog Alex Nielsen stadig ud at spille til selskaber og arrangementer. Om sommeren var det tit både torsdag, fredag og lørdag. Nu har de to omsider trukket sig tilbage, og livet er duvet ind i mere rolige vande.

Selv om Alex ikke tager ud at spille mere, har han fundet melodien endnu en gang. Han har fået sit eget lille pladestudie, i forbindelse med privatboligen i Horne.

- Det er min store fornøjelse at sidde herinde og indspille og finpudse min musik. Jeg har jo indspillet de fleste af mine melodier på kassettebånd, men med mit nye, digitale lydstudie bliver kvaliteten langt bedre, siger Alex Nielsen, der er meget perfektionistisk med lyden.Han fik sit Roland VS 2000 lydstudie i fødselsdagsgave af familien sidste år, da han fyldte 59 år, så det bliver spændende at se, hvad han får den 23. februar i år, hvor han runder de tres.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30