Åbent hus pålandbrugsskolen
Åbent hus på
landbrugsskolen
Her kan man høre om grundforløbet i den uddannelsesindgang, der hedder ”Dyr, planter og natur.” Man kan se skolen og høre noget om indholdet i grundforløbet. Er man interesseret i heste, kan skolens rideanlæg besøges.
Der fortælles også om 1. del af hovedforløbet i uddannelsen til landmand, om hvordan jobsituationen og hvor gode mulighederne for at få en praktikplads i landbruget efter grundforløbet er.Dalum+10 er et nyt tilbud og en grundforløbspakke på 40 uger under grundforløbet Dyr, planter og natur, som kun kan tages på Dalum Landbrugsskole i Korinth.Samtidig med at grundforløbet gennemføres kan man tage fagene dansk, engelsk og matematik på 10. klasses-niveau.
På Dalum+10 får man et års ophold under efterskolelignende forhold sammen med andre unge, der interesserer sig for dyr, natur og friluftsliv.
Der er gode muligheder for praktisk arbejde i hestestald, værksted, på skolens marker og med pasning af dyr.
Eleverne kan bo på skolen og være med i fællesskabet i fritiden med dine kammerater, eller de kan bo hjemme.
Der er derfor flere gode grunde til at komme og besøge Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth, Spanget 7, 5600 Faaborg, mellem kl. 11 og 15, den 4. februar.
