Ny fiskerestaurantpå havnen
Ny fiskerestaurant
på havnen
Det er Jacobs lillebror, Thomas, der skal være daglig leder af restauranten i Faaborg. Foto. Tim K. Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen
- Vi har et rigtig godt koncept, og med placeringen her på havnen i Faaborg, kommer det helt sikker til at fungere lige så godt som i Sæby og Kerteminde, siger Jacob Jensen.
Konceptet er en fiskebuffet med alt, hvad hjertet kan begære som laks, jomfruhummer, krebs og fiskesupper.
- Det er meningen, at man skal komme med hele familien og få en god oplevelse, og hvis der nu skulle være én, som ikke kan lide fisk, så har også à la carte, så de kan bestille en bøf eller en wienerschnitzel, indskyder Thomas Jensen, som skal være daglig leder i Faaborg.
Det er også en del af konceptet, at alle råvarerne er friske.
- Det, at vi er en folkelig restaurant, hvor folk kan komme ind lige fra gaden, betyder jo ikke, at kvaliteten ikke er i top, siger Jacob Jensen og tilføjer
- Vi henter selv fisken på havnen og tilbereder dem. Jeg har været fiskehandler siden 1993, så jeg ved nok, hvor man får den bedste fisk til den rigtige pris.
Ifølge restauratøren er det vigtigste dog, at gæster får en oplevelse af, at de er tæt på havet, når de indtager fisken.
Og det må man sige at stedet her indfrier, siger restauratør Jacob Jensen og nikker ud mod udsigten over Faaborg Fjord - forenden af Kanalvej.
Jensens Fiskerestaurant i Faaborg åbner den 10. februar, men allerede nu kan der reserveres borde ved at ringe til Thomas Jensen på tlf. 21701955.
